Selvskader

Hvad er selvskader og cutting, hvad dækker det over, hvem gør det og hvad kan vi gøre ved det? Fagpersonens mål er at blive bedre til at forstå, tale med og rådgive unge, der skader sig selv, f.eks. ved snit (cutting). Fokus er på viden og redskaber til at håndtere og handle i forhold til samtaler med de piger og drenge, der udviser selvskadende adfærd.

Indhold

At møde yngre mennesker, der bevidst skader sig selv, kan være en stor belastning for alle. Hvad er selvskader? Hvem skader sig selv? Er selvskadere psykisk syge, vrede, forstyrrede, kede af det eller noget helt andet? Hvad vil selvskaderne udtrykke? Hvordan kan vi rumme og samtale med mennesker, der gør skade på sig selv? Hvilken betydning har det for den enkelte? Hvordan kan vi hjælpe dem? Hvordan vurderer vi, hvor alvorligt adfærden er?

Deltagerne medbringer erfaringer eller cases, og alle deltager i enkle samtaleøvelser.

Målgruppe

Kurset er til fagpersoner, der ønske at vide mere om yngre mennesker, der skader sig selv – en tidstypisk, voksende og kulturelt betinget udfordring. I ønsker at blive bedre til at forstå og håndtere de yngre mennesker, der på forskellig vis skader eller snitter i sig selv.  Kurset er specielt til fagpersoner, der møder selvskadende unge i deres arbejde.

Fagpersoner

Målgruppen er f.eks. frontpersonale, lærere, pædagoger, SOSU, sundhedsplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere med flere.

Kurset giver

✔ viden om selvskader, cutting og tilgrænsende adfærd
✔viden om slevskader som en form for afhængighed
✔ eksempler på problemstillinger og konsekvenser for de selvskadende
✔ redskaber til at håndtere samtaler med de ramte unge
✔ træning i at vurdere alvoren i selvskader
✔ mulighed for at drøfte eksempler fra din egen hverdag

Form

Kurset veksler mellem oplæg, dialog og praktiske eksempler og øvelser. Vi tager blandt andet udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og oplevelser for at gøre det besværlige, nødvendige og ofte følelsestunge lidt mere håndterbart.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?

’Selvskader’ kan organiseres som heldagskursus eller 2-dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Børn og unge i ensomheds- og selvskadekulturen

På den ene side oplever mange børn og unge, voksne og ældre hver dag noget der kan beskrives som en knugende fornemmelse i maven. De har ofte en følelse af, at de ikke har eller ikke kan finde netop deres plads i livet. De er forvirrede, frustrerede, føler sig pressede, forkerte eller anderledes og ofte usikre og angste. De synes, at deres indre verden er kaotisk og at den ydre verden ikke ser eller forstår dem.

På den anden side er rigtigt mange af dem faktisk dygtige, pålidelige, empatiske og har mange relationer, især på de sociale medier. Men alligevel er deres ensomhed dyb, selvom mange faktisk er omgivet af familie, bekendte og fagpersoner – mens andre i realiteten ingen har.

En meget stor del af en hel generation føler sig faktisk konstant anderledes og har daglige psykiske lidelser og syptomer – selv om de på overfladen ser ud til at have gode og ganske normale liv. Har de lavt selvværd, tabt modstandskraften, er de introverte eller selvoptagede, forkælede, sårbare eller måske syge?

Foredraget giver en introduktion til disse paradokser i det moderne samfund og de sammenhængende mistrivselsformer, der strækker sig fra de tre ensomhedsformer over angst og afhængigheder til selvskadelig adfærd. Hvad er der på spil, hvordan kan vi forstå det, hvem går det ud over og hvad kan vi gøre?

De tre former for ensomhed

Ensomhed

Fokus er på at blive bedre til at rumme udfordrende samtaler med mennesker, der er ensomme på forskellig vis. I centrum er de tre ensomhedsformer: den eksistentielle, den emotionelle og den sociale ensomhed. Deltagerne har mulighed for at øve sig i at tolke og forstå ensomhedens mange udtryk og får enkle redskaber til at handle i forhold til andres ensomhed. Desuden er der praktisk viden om vores fællesmenneskelige grundvilkår, og vi drøfter, hvordan vi blive bedre til at møde og tale med ensomme mennesker, så de oplever sig set, hørt og forstået.

Indhold

At være ensom er ikke det samme som at være alene! Og ensomhed kan ikke snakke bort. Ensomhed er et vilkår, der gælder for de fleste af os, men nogle er bedre til at mestre den end andre. Ensomhed er tæt knyttet til sygdom og død, kriser, social isolation, mangel på relationer, mangel på ord og følelsen af ikke at kunne ændre sin egen situation. Vi arbejder med oplevelsen af ensomhed hos mennesker i forskellige livssituationer og med dig som fagperson i forhold til at rumme og håndtere den tunge ensomhed.

Målgruppe

Kurset er til fagpersoner, der ønsker at få viden om og redskaber til at rådgive ensomme mennesker, og som ønsker at blive bedre til at rumme andre menneskers ensomhed og til at håndtere de oplevelser af ensomhed, der fylder meget hos dem.

Fagpersoner

Målgruppen er f.eks. frontpersonale, lærere, pædagoger, SOSU, sundhedsplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere, behandlere med flere.

Vi vil beskæftige os med

✔  De tre måder, som mennesker kan være ensomme på
✔  Hvordan deres adfærd, følelser og kommunikation kan være
✔  Hvordan vi som fagpersoner kan møde ensomme
✔  Personlig kommunikation og spørgsmålstyper
✔  Øvelser i at kunne rumme brugeres oplevelse af meningsløshed og ensomhed
✔  Øvelser i at tale med ensomme
✔  Hvad vi skal være opmærksomme på, og hvilke grænser (egne og andres) vi skal respektere
✔  Hvordan vi får sagt de rette ord i rette tid til den rette person
✔  Træning i at formulere og udtrykke de nødvendige spørgsmål i følelsesladede samtaler

Form

Kurset veksler mellem oplæg, dialog og øvelser. Alle vil få mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer og oplevelser fra det faglige arbejde.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?

’Ensomhed – mere end alene’ kan organiseres som temadag, 2-dages eller 3-4 dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Trivsel i skolen

Med denne introduktion til hjemmeside kan I igangsætte en klar forbedring af trivsel for jeres elever og på samme tid bidrage til, at elevernes samlede trivsel kan blive bedre i hjemmet og i fritiden.

Vi gennemgår hjemmesidens temaer, filmklip og undervisningsmateriale, som er udviklet til brug på 5.-10. klassetrin. Film og undervisningsmateriale er baseret på aktuel forskningsviden om trivsel, læring, didaktik og læringsledelse. Materialet er bygget på antagelsen, at trivsel skabes som socialt samspil. Materialet viser, hvordan god praksis kan udfoldes og motivere eleverne til forbedring af egen opførsel og attitude i hverdagen og i samværet med hinanden.

Skolereformen har ikke kun tilført nye måder at organisere undervisning på i skolen og tilføjet understøttende undervisning til skoleskemaerne landet over. Skolereformen står på to ben, der støtter hinanden. Målsætningen om øget faglig læring er sidestillet med forbedret trivsel i skolerne. Derfor indførte regeringen den nationale trivselsmåling, der er obligatorisk for alle folkeskoler.

Øget faglig udbytte forudsætter, at eleven er tryg i sine omgivelser og trives i klassen som læringsmiljø. Faglig læring og personlig trivsel hænger tæt sammen. Internationale undersøgelser viser, at Danmark har haft succes med indsatsen mod mobning i skolerne i løbet af de sidste ti år. For danske elever er der stadig langt op til toppen i internationale undersøgelser af trivsel i skolen.

Materialet tilbyder både selvstændig fordybelse, gruppearbejde og klasserumsundervisning. Som lærer står det dig frit for at springe mellem forskellige film og justere i opgavesættet. De færdige undervisningsforløb er bygget op som langsom progression. Først undersøges de andre elevers opførsel. Så laver de anbefalinger om god praksis i socialt samvær. Til sidst reflekterer eleverne over deres egen praksis. Alle opgaver er tilrettelagt efter målsætningen om øget indsigt i egen praksis, så der i klassen skabes konstruktiv dialog om gode samværsformer og trygge læringsmiljøer.

Introduktion til angst og materialer om angst

Angst er en følelse, de fleste kender. Men hos omkring 5 % af alle børn og unge fylder angsten så meget, at den opleves som ødelægger for deres dagligdag og skolegang. Et nyt og omfattende undervisningsmateriale kan være med til at forebygge og oplyse om angst hos børn og unge mellem 11-17 år. Redskaberne har særligt fokus på forældre, fagpersoner og skoler og dermed på, hvordan trivslen forbedres i klassen og i skolen som helhed gennem en forebyggende og målrettet indsats over for børn og unges angstformer.

Børn og unges angst kan have mange årsager og baggrunde, f.eks. er angst en mere sandsynlig reaktion, når mor eller far er svært syg eller døende, når der er selvmordsadfærd i familien, ved skilsmisser, når de bliver mobbet, er vidne til vold og lignende. Undervisningen sætter derfor også lys på de forbundne kar, der ofte er mellem angst som fænomen og andre mistrivselsformer. I forebyggelsens lange lys er det vigtigt ikke at se angsten som løsrevet fra – men som en del af – andre problemer, som børn og unge kan møde.

Timerne og kurset er rettet mod fagpersoner, primært lærere og pædagoger, der møder børn og unge med angst i skolen eller i fritiden.

Materialet, der hedder ’Vær ikke bange for angsten’, samler for første gang viden om angst til de tre grupper: børn og unge, forældre og lærere og andre fagpersoner under ét, så det nu er blevet lettere for alle at søge og finde viden og hjælp til at forstå og håndtere angst. Både materiale og undervisning er tilrettelagt i en tværfaglig forståelsesramme og tager afsæt i fagpersoners og forældres ønske om konkret viden om børn og unges angst, og hvad der kan gøres.

Materialet omfatter 4 universer til målgrupperne med hvert sine redskaber og en række dokumentarfilm, der følger børn og unge, som beskriver deres liv med angst, og hvordan det påvirker hele deres hverdag. Også forældre fortæller om, hvordan det opleves, når angst indtager familien. Desuden er der mange materialer og anvendelige redskaber til brug i skolen, af lærere og pædagoger og af forældre.

Universerne indeholder anvendelig baggrundsviden, fakta, arbejdsredskaber og forslag til aktiviteter og dialog og hjælp til dagligdagen med angst. Der er også vejledning til fagpersoner om støtte og rådgivning til forældre og børn.

Undervisningen indeholder blandt andet viden om angst og hvad den består af, de forskellige former for angst, tegn på angst hos børn og unge, hvornår har børn og unge brug for hjælp til at håndtere angsten og hvad kan lærere, pædagoger og forældre gøre.

Skam, skyld, pinlighed og nedværdigelse – de tre former for ensomhed

Ensomhed

Fokus er på at blive bedre til at rumme udfordrende møder og samtaler med mennesker, der er ensomme på forskellig vis. I centrum er både de tre ensomhedsformer: den eksistentielle, den emotionelle og den sociale ensomhed og de tungt belastende følelser som f.eks. skam og skyld.

Vi ser især nærmere på begrebet skam, som et komplekst fænomen og en vanskeligt håndterbar følelse for os alle. Hvad er skam, hvordan opstår den, hvordan forstår og håndterer vi skam og de relaterede følelser?

Deltagerne har mulighed for at øve sig i at tolke og forstå ensomhedens og skammens mange udtryk og får enkle redskaber til at handle i forhold til andres ensomhed og skam. Desuden er der praktisk viden om vores fællesmenneskelige grundvilkår, og vi drøfter, hvordan vi blive bedre til at møde og tale med ensomme mennesker, så de oplever sig set, hørt og forstået.

Indhold

At være ensom er ikke det samme som at være alene! Og ensomhed kan ikke snakke bort. Ensomhed er et vilkår, der gælder for de fleste af os, men nogle er bedre til at mestre den end andre. Ensomhed er tæt knyttet til sygdom og død, kriser, social isolation, mangel på relationer, mangel på ord og følelsen af ikke at kunne ændre sin egen situation.

Vi ser nærmere på de områder, der på forskellig vis indeholder varierende grader af tunge følelser som skam, f.eks. psykisk sygdom i familien, overgreb, angst, selvskader, skilsmisser, spiseforstyrrelser med flere – og som alle hænger tæt sammen med oplevelser af ensomhed.

Vi arbejder med oplevelsen af ensomhed hos mennesker i forskellige livssituationer og med dig som fagperson i forhold til at rumme og håndtere den tunge ensomhed.

Målgruppe

Kurset er til fagpersoner, der ønsker at få viden om og redskaber til at rådgive ensomme mennesker, der ofte oplever at have vanskeligt ved at håndtere egen skam og ensomhed.

Fagpersoner

Målgruppen er f.eks. frontpersonale, lærere, pædagoger, SOSU, sundhedsplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere, behandlere med flere.

Vi vil beskæftige os med

De tre måder, som mennesker kan være ensomme på
Hvordan forstår vi skam og skyld
Hvorledes kan vi håndtere skam – egen og andres
Hvordan vi som fagpersoner kan møde ensomme
Personlig kommunikation og spørgsmålstyper
Øvelser i at kunne rumme brugeres oplevelse af meningsløshed og ensomhed
Øvelser i at tale med ensomme
Hvad vi skal være opmærksomme på, og hvilke grænser (egne og andres) vi skal respektere
Hvordan vi får sagt de rette ord i rette tid til den rette person
Træning i at formulere og udtrykke de nødvendige spørgsmål i følelsesladede samtaler

Form

Kurset veksler mellem oplæg, dialog og øvelser. Alle vil få mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer og oplevelser fra det faglige arbejde.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?

’Ensomhed og skam’ kan organiseres som temadag, 2-dages eller 3-4 dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Hvad vi som fagpersoner bør være opmærksomme på i forhold til de mange børn og unge med særlige behov, især psykiske lidelser og sårbarheder. Det har skoler og uddannelsesinstitutioner traditionelt for lidt fokus på. 

Hver eneste dag oplever mange børn og unge en knugende fornemmelse i maven og en følelse af, at de ikke kan finde deres plads i livet. Deres ensomhed er dyb til trods for, at de er omgivet af fagpersoner, familie og venner.

Og det kan der være mange grunde til. De kan f.eks. have vanskeligt ved at forholde sig til belastende oplevelser som smerter, mobning, tab af et nært familiemedlem, angst, selvskade, spiseforstyrrelse, psykisk sygdom i familien og meget andet.

Derfor er mindst hver ottende ung ensom på forskellig vis og med vidtrækkende konsekvenser. Den enkelte har betydelig forhøjet risiko for invaliderende og psykosociale udfordringer og svær mistrivselsadfærd både nu og i deres fremtidige liv. Det kommer blandt andet til udtryk gennem manglende læring og frafald, forskellige former for afhængighed, angsttilstande, isolation, selvskader og i sidste ende tanker om at tage sit eget liv.

At opleve en både tankemæssig og følelsesmæssig ensomhed kan på den ene side være årsag til anden mistrivselsadfærd, f.eks. selvskade, og kan på den anden side være resultat af en specifik mistrivsel, f.eks. spiseforstyrrelse eller en følge af tab. Det er tit og ofte et åbent spørgsmål, om det f.eks. er den selvskadende adfærd, der medfører (mere) ensomhed, eller om det er ensomheden, der medfører selvskadende adfærd.

Hvordan kan vi blotlægge dette ’hønen og ægget fænomen’ hos den unge – sammen med den unge?

Dette foredrag eller temadag giver en introduktion til en række mistrivselsformer – lige fra de tre former for ensomhed over angst og tab til spiseforstyrrelser, selvskader og selvmordsadfærd. Hvad er det, hvem er det og hvad kan vi gøre?

Moderne afhængigheder

Vi afklarer begrebet psykisk afhængighed og hvad der kendetegner de forskellige former for moderne afhængigheder. Målet er at blive bedre til at forstå og håndtere samtaler med mennesker, der er på vej ind i en psykisk afhængighed eller allerede er tynget af en eller flere former for afhængighed. Fokus er på redskaber til at håndtere og handle i forhold til de ofte tunge eller svære samtaler med mennesker i en bevidst eller ubevidst afhængighed.

Indhold

At møde mennesker, der er afhængige, er udfordrende. Hvordan rummer vi situationerne og følelserne? Hvordan kommer de forskellige afhængigheder til udtryk? Hvordan kan vi tale med og rådgive mennesker om deres afhængighed? Hvordan vurderer vi afhængigheden? Hvad skal vi være specielt opmærksomme på?

Vi ser primært på de moderene afhængigheder og i mindre grad på de ’klassiske’ typer af afhængighed som f.eks. af narko, alkohol eller medicin. Viften af moderne afhængighed er bred, lige fra afhængighed af internet, sund mad og motion, sex, shopping eller arbejde til spil (ludomani) og selvskader (cutting).

Deltagerne medbringer erfaring med forskellige former for psykisk afhængighed, og alle deltager i enkle øvelser.

Målgruppe

Kurset er til fagpersoner, der ønske at vide mere om de mange moderne psykiske afhængigheder, der præger flere og flere mennesker. I ønsker at blive bedre til forstå og håndtere dem, der er ramt af en eller anden form for moderne afhængighed. Kurset er specielt til fagpersoner, der møder mennesker med en eller anden form for afhængighed.

Fagpersoner

Målgruppen er f.eks. frontpersonale, lærere, pædagoger, SOSU, sundhedsplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere, behandlere med flere.

Kurset giver

✔  viden om de mange moderne psykiske afhængigheder
✔  skærpet fokus på afhængighed af (penge)spil og selvskader
✔  eksempler på følelsesmæssige problemstillinger hos afhængighedsramte
✔  redskaber til at håndtere vanskelige samtaler
✔  træning i at udtrykke nødvendige spørgsmål og kortlægge afhængigheden
✔  redskaber til at vurdere alvor og risiko
✔  mulighed for at drøfte eksempler fra egen hverdag

Form

Kurset veksler mellem oplæg, dialog og nogle praktiske eksempler og øvelser. Vi tager blandt andet udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og oplevelser fra fagligt arbejde for at gøre det besværlige, nødvendige og ofte følelsestunge mere håndterbart.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?

’De nye afhængigheder’ kan organiseres som 1-dags temadag eller 2-dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Konfliktkommunikation med træning

Baggrund

I dag er borgere i mødet offentlige tilbud betydeligt mindre autoritetstro end tidligere. Flere og flere oplever at få sat spørgsmålstegn ved deres konkrete arbejdsindsats – og medarbejdere bliver oftere direkte kritiseret eller endnu værre nedgjort. Borgerne er tilsyneladende blevet mindre tålmodige – og de ønsker en høj grad af tilgængelighed ’her og nu’, individuelt tilpassede tilbud og løsninger samt svar på alle deres vanskelige spørgsmål.

At blive kritiseret, nedgjort, truet, råbt ad, skubbet til eller forurettet på andre måder er især en personlig udfordring. Det er mig, der bliver ramt – og ikke så meget min faglighed eller min arbejdsplads.

Vi har alle stærke og svage sider i vores kommunikation med forskellige ’typer’ – og vi kan alle blive bedre til at håndtere den besværlige kommunikation.

Vi beskæftiger os med

✔  Hvordan anerkender jeg den andens argument uden at anerkende handlingen?
✔  Hvordan nedtrapper jeg ved at ’gå med’ borgeren uden at give ret?
✔  Hvad kan jeg gøre for ikke at lade mig ’rive med’?
✔  Hvordan bruger jeg mine kollegaer?
✔  Hvordan forebygger jeg konflikter?
✔  Hvordan erkender jeg, at jeg ikke kan gøre alle tilfredse med alting altid?

Temadag med træning

Deltagerne samtaletræner på skift med en borger/bruger ageret af en skuespiller. Samtalernes emner tager afsæt i konkrete og genkendelige eksempler fra jeres hverdag – og de andre deltagere inspireres til at hjælpe og støtte hinanden med refleksion.

Dagen indledes kort med viden om konfliktkommunikation, redskaber, eksempler og ’opvarmning’. Herefter samtaler deltagerne på skift med en skuespiller i rollen som en borger – mens vi i fællesskab reflekterer og justerer. Dagen afrundes med opsamling og idéer til at arbejde videre med.

Vi tager udgangspunkt i jeres specifikke behov op oplevelser – og vægter således jeres konkrete historier meget højt.

Temadagen kan udvides til 2 dage

Her vil indholdet på førstedagen være uddybende teori, redskaber og dialog om konfliktforståelse og konfliktkommunikation – altid med udgangspunkt i jeres egne eksempler. Dag to vil primært være udvidet med én til én træning med en eller flere skuespillere.

De fire grundudfordringer

Kernen er at blive bedre til at håndtere svære samtaler med mennesker, der er ramt af livets store udfordringer og spørgsmål. Det er blandt andet eksistentielle, sociale og følelsesmæssige aspekter af de fire grundudfordringer, og deltagerne får mulighed for at øve sig i at tolke og forstå de mange forskellige udtryk og udfordringer, som livet giver os alle.

Indhold

Fokus er på at forstå og handle i forhold til andres oplevelser med døden, det meningsløse, ensomheden og friheden til at vælge sit liv (fra) og sine handlinger. Der er praktisk viden om vores fællesmenneskelige vilkår både filosofisk og psykologisk, og vi drøfter, hvordan man kan møde og tale med mennesker midt i livets mange udfordringer – så de oplever at blive set, hørt og forstået.

Følelsen af meningsløshed og uretfærdighed er ofte følgesvend til oplevelser med døden, ligesom de forskellige former for ensomhed er tæt knyttet til sygdom og død, social isolation, mangel på relationer og følelsen af ikke at kunne ændre sin egen situation endsige finde ordene for det. I disse situationer udfordres vores frihed som mennesker. Vi arbejder med oplevelserne, følelserne og tankerne hos mennesker i forskellige livssituationer – og vi arbejder med at rumme og håndtere de tunge livsudfordringer.

Målgruppe

Kurset henvender sig til fagpersoner, der ønsker at fordybe sige livets grundudfordringer. I får viden om og forståelse for mennesker i en af livets mange personligt belastende situationer eller perioder. I ønsker at blive bedre til at rumme og samtale med mennesker, der kæmper med en eller flere af livets grundudfordringer: døden, meningsløsheden, ensomheden og friheden.

Fagpersoner

Målgruppen er f.eks. frontpersonale, lærere, pædagoger, SOSU, sundhedsplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere, behandlere med flere.

Vi beskæftiger os med

✔  Hvordan kan vi forstå livets grundudfordringer
✔  Hvad tænker vi hver især om de fire udfordringer
✔  På hvilke måder mennesker kan være ensomme
✔  Hvordan vi som fagpersoner kan møde mennesker i svære livssituationer
✔  Personlig kommunikation og spørgsmålstyper
✔  Øvelser i at kunne rumme andres oplevelse med død, meningsløshed og ensomhed
✔  Hvilke udfordringer ligger der i den menneskelige frihed til at vælge til og fra
✔  Øvelser i at tale sammen om de store emner
✔  Hvad vi skal være opmærksomme på
✔  Hvilke grænser (egne og andres) vi skal respektere

Form

Kurset veksler mellem oplæg, dialog og øvelser. I vil få mulighed for at tage udgangspunkt i jeres erfaringer og oplevelser fra det faglige arbejde.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?

’Livets grundudfordringer’ kan organiseres som heldagskursus eller 2-dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Selvmordsadfærd

Kurset har fokus på konkret viden om kriser og selvmordsadfærd, og deltagerne lærer at blive bedre til at rumme og føre samtaler med mennesker med selvmordstanker eller som har oplevet selvmordsadfærd tæt på. Der indgår øvelser i at tolke og forstå de følelsesladede møder med mennesker i svære livssituationer.

Deltagerne får forståelse for tabuet og tavsheden, der omslutter disse vanskelige livssituationer, og deltagerne får redskaber til at håndtere både egen og andres tavshed og følelser, der knytter sig dertil. Desuden vil vi aflive mange af de forestillinger og sejlivede myter, som stadig findes på området.

Indhold

Som fagperson møder vi nogle gange mennesker, der oplever, at de har det så svært, at de overvejer at tage deres eget liv. I ønsker jer flere redskaber til at gøre situationen bedre for disse mennesker og for jer selv. I har måske spørgsmål, I ikke får stillet; tanker, I ikke får luftet; følelser, I lukker inde og oplevelser, I ikke får sat ord på. Vi har alle erfaringer af denne karakter – og når vi ikke får talt om de nødvendige og også ofte tunge og følelsesladede emner, skaber vi usikkerhed både hos den berørte og os selv.

Målgruppe

Kurset er til fagpersoner, der ønsker at blive bedre til at håndtere og rumme situationer og samtaler, hvor svær mistrivsel eller selvmordsadfærd er til stede. Specielt er kurset til jer, der jævnligt taler med mennesker om alvorlige og tunge emner, og som gerne vil lære mere om, hvordan man kan tale med og rådgiver mennesker i vanskelige livskriser.

Fagpersoner

Målgruppen er f.eks. frontpersonale, lærere, pædagoger, SOSU, sundhedsplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere, behandlere med flere.

Kurset giver

✔  redskaber til at forstå og rumme mennesker med selvmordsadfærd
✔  viden om selvmordsadfærd, kriser, tavshed og myter
✔  genkendelige eksempler på situationer
✔  idéer og inspiration til at få sat ord på de ting, som vi helst vil undgå
✔  træning i at formulere og udtrykke nødvendige spørgsmål i følelsesladede samtaler
✔  øvelser i at være i andres krise – at kunne være i den smertefulde livsfase
✔  viden om, hvordan du bliver bedre til at kommunikere med mennesker i krise
✔  mulighed for at drøfte eksempler fra din egen hverdag

Form

Kurset veksler mellem oplæg, dialog og praktiske øvelser, hvor vi blandt andet vil tage udgangspunkt i deltagernes erfaringer og oplevelser for at gøre det besværlige, nødvendige og følelsestunge lidt enklere.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?

’Mere livsmod’ kan organiseres som temadag, 2-dages eller 3-4 dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Ludomani

På kurset ser vi på begrebet ludomani og på, hvad der kendetegner en afhængighed af spil, især om penge. Deltagerne bliver bedre til at forstå og håndtere samtaler med mennesker, der er på vej ind i et problematisk forhold til spil om penge eller allerede er fanget af spillet. Fokus er på redskaber til at håndtere og handle i forhold til de ofte vanskelige samtaler med mennesker, der oplever risiko- eller problemadfærd i forhold til spil om penge.

Indhold

At møde mennesker, der har et udfordrende forhold til spil eller måske allerede er afhængige, kan være vanskeligt. Hvad er ludomani? Hvem tager spillet magten fra? Hvad er forskellen på ’gambling’ (f.eks. spil om penge) og ’gaming’ (f.eks. computerspil)? Hvordan rummer vi mennesker med afhængighed? Hvordan kommer afhængigheden til udtryk? Hvad betyder det for den enkelte? Hvordan kan vi tale med og rådgive mennesker om spilafhængighed? Hvordan kortlægger vi graden af afhængighed? Hvad skal vi være specielt opmærksomme på?

Målgruppe

Kurset er til fagpersoner, der ønske at få konkret viden om den moderne afhængighed, som knytter sig til spil om penge. I ønsker at blive bedre til forstå og håndtere dem, der er ramt af eller på vej ud i en afhængighed af spil. Kurset er specielt til fagpersoner, der møder mennesker med denne problemstilling.

Fagpersoner

Målgruppen er f.eks. frontpersonale, lærere, pædagoger, SOSU, sundhedsplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere, behandlere med flere.

Kurset giver

✔  viden om spil, pengespil og ludomani
✔  eksempler på problemstillinger og konsekvenser for afhængighedsramte
✔  redskaber til at håndtere følelsesprovokerende samtaler og samtidig bevare sin personlige integritet
✔  træning i at kortlægge afhængigheden og rådgive om den
✔  mulighed for at drøfte eksempler fra din egen hverdag

Form

Kurset veksler mellem oplæg, dialog og praktiske eksempler og øvelser. Vi tager blandt andet udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og oplevelser fra det faglige arbejde.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?

’Spil for livet – ludomani’ kan organiseres som tematimer, heldagskursus eller 2-dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Når tavsheden taler

I centrum står et ønske om at blive bedre til at håndtere alt det, som vi helst undlader at tale om. Hvordan bliver vi bedre til at rumme og håndtere situationer, hvor tavshed og mangel på sagte ord er en udfordring? Vi ser på, hvordan vi bliver bedre til at tale med mennesker, der f.eks. er tavse på grund af en vanskelig livskrise og mangel på ord. Vi ser også på, hvordan vi selv anvender tavshed.

Indhold

Du vil gerne lære at blive bedre til at rumme samtaler med mennesker, der f.eks. er midt i en svær situation med dødsfald eller sygdom, har selvmordstanker eller måske har oplevet selvmord tæt på. Vi belyser, hvordan man kan øve sig i at tolke og forstå tavsheden, der omkranser de følelsesladede møder med mennesker i svære livssituationer. Du vil få en udvidet forståelse for både god og dårlig tavshed og du får redskaber til at håndtere både egen og andres tavshed. Du vil også få aflivet mange af de forestillinger og sejlivede myter, som stadig findes på området.

Vi går ofte rundt med spørgsmål, vi ikke får stillet; tanker, vi ikke får luftet; følelser, vi lukker inde; oplevelser, vi ikke får sat ord på og holdninger, vi ikke får givet udtryk for. ”Og så taler vi ikke mere om den sag”. Vi har alle den slags erfaringer – og får vi ikke talt om de nødvendige og også ofte tunge og følelsesladede emner, skaber vi tavshed og usikkerhed. Så får vi ikke sagt de rette ord i rette tid til den rette person.

Målgruppe: Fagpersoner

Kurset er til fagpersoner, der ønsker at få viden om og redskaber til at samtale med tavse mennesker, og som ønsker at blive bedre til at rumme og håndtere andre menneskers tavshed.

Vi beskæftiger os med

• redskaber til at forstå og håndtere tavshed i vanskelige samtaler
• aftabuisering af f.eks. selvmordsadfærd
• almindelige og genkendelige eksempler på tavshed og hvordan vi rummer dem
• idéer og inspiration til at få sat ord på de ting, som vi helst vil undgå
• at kunne være i tavsheden og smerten
• viden om hvordan vi bliver bedre til at bryde tavsheden
• mulighed for at drøfte eksempler fra din egen hverdag

Form ’Når tavsheden taler’ kan organiseres som ½ eller 1-2 temadage. I kan også vælge et kort foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet som inspiration.

Film & bog

Se mere om ’Når tavsheden taler’ under Eksempler

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?

Kurset veksler mellem små oplæg, dialog og praktiske øvelser. Alle får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer og oplevelser.