Anvendelig viden til frivillige

Frivillige på det sociale område yder en kolossal indsats for at hjælpe og støtte andre. Derfor har de selv brug for støtte, rådgivning og især konkret viden om alle de vanskelige felter.

Her finder I eksempler på foredrag, kurser, workshops og temadage specielt rettet til frivillige på det sociale felt. Sparring og konsulenthjælp til frivillige organisationer og deres bestyrelser er også en mulighed – send gerne en konkret beskrivelse og en forespørgsel. Vi hjælper også gerne med udformning af projektbeskrivelser og konkrete ansøgninger, f.eks. til kursusforløb.

Vores fokus ligger på de mange svære og følelsestunge ting i livet, som frivillige så ofte stifter bekendtskab med, f.eks. psykisk og fysisk sygdom, ensomhedsformer, selvskader, mistrivsel, selvmordsadfærd, afhængigheder med mere.

Vi samarbejder med mange erfarende fagpersoner, som på forskellige vis kan være en del af de enkelte temadage og kurser.

Se mange flere detaljer i de enkelte beskrivelser her nedenunder eller kontakt os gerne med spørgsmål eller ønsker. Spørg også gerne til alt det, som I måske ikke lige kan se – det kan vi sikkert også finde en løsning på.

Ensomhedens sprog: Meget mere end blot alene - de tre former for ensomhed

Ensomhedens sprog
Fokus er på at blive bedre til at rumme udfordrende samtaler med mennesker, der er ensomme på forskellig vis. I centrum er alle de tre ensomhedsformer: den eksistentielle, den emotionelle og den sociale ensomhed. Deltagerne har mulighed for at øve sig i at tolke og forstå ensomhedens mange udtryk og får enkle redskaber til at handle i forhold til andres ensomhed. Desuden er der praktisk viden om vores fællesmenneskelige grundvilkår, og vi drøfter, hvordan vi blive bedre til at møde og tale med ensomme mennesker, så de oplever at blive set, hørt og forstået.

Indhold
At være ensom er ikke det samme som at være alene. Og ensomhed kan ikke snakke bort. Ensomhed er et vilkår, der gælder for de fleste af os, men nogle er bedre til at mestre den end andre. Ensomhed er tæt knyttet til sygdom og død, kriser, social isolation, mangel på relationer og følelsen af ikke at kunne ændre sin egen situation. Vi arbejder med oplevelsen af ensomhed hos mennesker i forskellige livssituationer og også med dig som frivillig i forhold til at rumme og håndtere den tunge ensomhed.

Målgruppe: Frivillige
Kurset er til frivillige, der ønsker at få viden om og redskaber til at rådgive ensomme mennesker, og som ønsker at blive bedre til at rumme andre menneskers ensomhed og til at håndtere de oplevelser af ensomhed, der fylder meget hos brugerne.

Vi vil beskæftige os med
✔  De tre måder, som mennesker kan være ensomme på
✔  Hvordan deres adfærd, følelser og kommunikation kan være
✔  Hvordan vi som frivillige kan møde ensomme
✔  Personlig kommunikation og spørgsmålstyper
✔  Øvelser i at kunne rumme brugeres oplevelse af meningsløshed og ensomhed
✔  Øvelser i at tale med ensomme
✔  Hvad vi skal være opmærksomme på, og hvilke grænser (egne og andres) vi skal respektere
✔  Hvordan vi får sagt de rette ord i rette tid til den rette person
✔  Træning i at formulere og udtrykke de nødvendige spørgsmål i følelsesladede samtaler

Form
Kurset veksler mellem oplæg, dialog og øvelser. Alle vil få mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer og oplevelser fra det frivillige arbejde.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?
’Ensomhedens Sprog’ kan organiseres som temadag, 2-dages eller 3-4 dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Den sociale samtale - gør håndtering af tunge emner lettere

Den sociale samtale – gør håndtering af tunge emner lettere

Målgruppe
Kurset henvender sig både til frivillige og kommunale medarbejdere, der ønsker at få praktisk og anvendelig viden om og redskaber til at samtale med mennesker om tunge emner. I vil gerne blive bedre til at rumme menneskers svære problemer eller konkrete situationer med f.eks. sorg, tab, sygdom, skilsmisse, angst, selvskade, dødsfald, selvmordsadfærd eller krise.

Formål
Hvordan rummer vi tunge samtaler med mennesker, der står midt i en svær personlig situation? I får mulighed for at tolke, rumme og forstå andres følelsesmæssige udtryk. I får enkle redskaber til at handle og praktisk anvendelig viden om vores fællesmenneskelige grundvilkår, så din samtalepartner føler sig set, hørt og forstået.

Indhold
At føle sig alene og forladt i en svær situation kender vi alle til. Det er et vilkår i livet, der gælder for de fleste af os – nogle er blot bedre til at mestre den end andre. Den sociale udfordring kan være tæt knyttet til sygdom og død, social isolation, mangel på brugbare relationer, ønske om at blive fri for de mange relationer eller følelsen af ikke at kunne ændre sin egen situation. Der er også oplevelser af afmagt, afvisning eller udbrændthed. Sammen ser vi på de personlige kompetencer i forhold til at rumme og håndtere egne og andres tunge emner i samtaler.

Vi vil beskæftige os med:

  • Hvordan adfærd, følelser, tanker og kommunikation spiller sammen
  • Hvordan vi møder andre i samtaler
  • Personlig kommunikation og spørgsmålstyper
  • Tips & tricks til samtaler
  • Øvelser i at kunne rumme udfordringer
  • Øvelser i at tale med mennesker i svære situationer
  • Egne og andres grænser
  • Hvordan vi får sagt de rette ord i rette tid til den rette person
  • Træning i at formulere nødvendige spørgsmål i følelsesladede samtaler

Form – kursus eller foredrag
Kurset veksler mellem oplæg, dialog og øvelser. I får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer og oplevelser. Kurset er to dage; evt. en weekend. Kurset kan også udformes som en temadag eller en workshop. Emnet er også velegnet til som foredrag, som kan rettes til forskellige målgrupper eller omhandle bestemte vinkler.

Den moderne ensomheds- og selvskadekultur

Den moderne ensomheds- og selvskadekultur

På den ene side oplever mange børn og unge, voksne og ældre hver dag noget der bedst kan beskrives som en knugende fornemmelse i maven. De har ofte en følelse af, at de ikke har eller ikke kan finde netop deres plads i livet. De er kede af det, forvirrede, frustrerede, føler sig pressede, forkerte eller anderledes og ofte usikre og angste. De synes, at deres indre verden er kaotisk og at den ydre verden ikke ser eller forstår dem.

På den anden side er rigtigt mange børn og unge faktisk dygtige, pålidelige, empatiske og har mange relationer, især på de sociale medier. Men alligevel er deres ensomhed dyb, selvom mange faktisk er omgivet af familie, bekendte og fagpersoner – mens andre i realiteten ingen har.

En meget stor del af en hel generation føler sig faktisk konstant anderledes og har daglige psykiske lidelser og syptomer – selv om de på overfladen ser ud til at have gode og ganske normale liv. Har de lavt selvværd, tabt modstandskraften, er de introverte, er de ikke robuste nok eller er de selvoptagede, forkælede, sårbare eller måske ligefrem syge?

Foredraget giver en introduktion til disse paradokser i det moderne samfund og de sammenhængende mistrivselsformer, der strækker sig fra de tre ensomhedsformer over angst og afhængigheder til selvskadelig adfærd. Hvad er der på spil, hvordan kan vi forstå det, hvem går det ud over og hvad kan vi gøre?

At lette smerten: Hvad er selvskader, hvordan kan vi forstå det og hvad gør vi?

Selvskader

Vi beskæftiger os med fænomenet selvskader og hvad det dækker over. Målet er at blive bedre til at forstå, tale med og rådgive unge, der på en eller anden måde skader sig selv, f.eks. ved snit (cutting). Fokus er på viden og redskaber til at håndtere og handle i forhold til samtaler med de piger og drenge, der i varierende grad udviser selvskadende adfærd.

Indhold
At møde unge, der bevidst snitter i sig selv, kan være en stor belastning for alle. Hvad er selvskader? Hvem skader sig selv? Er selvskadere psykisk syge, vrede, forstyrrede, kede af det eller noget helt andet? Hvad udtrykker selvskaderne? Hvordan kan vi rumme og samtale med mennesker, der f.eks. skærer i sig selv? Hvilken betydning har det for den enkelte? Hvordan kan vi hjælpe unge med selvskader? Hvordan vurderer vi, hvor alvorligt adfærden er? Hvordan hjælper vi dem videre? Deltagerne medbringer erfaringer eller cases, og alle deltager i enkle samtaleøvelser.

Målgruppe: Frivillige
Kurset er til frivillige, der ønske at vide mere om unge, der skader sig selv – en tidstypisk og voksende udfordring. I ønsker at blive bedre til at forstå og håndtere de yngre mennesker, der på forskellig vis skader eller snitter i sig selv.  Kurset er specielt til frivillige, der møder selvskadende unge.

Kurset giver
✔  viden om selvskader, cutting og tilgrænsende adfærd
✔  viden om slevskader som en form for afhængighed
✔  eksempler på problemstillinger og konsekvenser for de selvskadende
✔  redskaber til at håndtere samtaler med de ramte unge
✔  træning i at vurdere alvoren i selvskader
✔  mulighed for at drøfte eksempler fra din egen hverdag

Form
Kurset veksler mellem oplæg, dialog og praktiske eksempler og øvelser. Vi tager blandt andet udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og oplevelser for at gøre det besværlige, nødvendige og ofte følelsestunge lidt mere håndterbart.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?
’At lette smerten’ kan organiseres som heldagskursus eller 2-dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Angst hos børn og unge. Tematimer eller kursus om angst

Introduktion til angst og materialer om angst

Angst er en følelse, de fleste kender. Men hos omkring 5 % af alle børn og unge fylder angsten så meget, at den opleves som ødelægger for deres dagligdag og skolegang. Et nyt og omfattende undervisningsmateriale kan være med til at forebygge og oplyse om angst hos børn og unge mellem 11-17 år. Redskaberne og undervisningen har særligt fokus på forældre, fagpersoner, skoler og fritids- og idrætsområdet samt alle de frivillige organisationer, der arbejder med børn og unge.

Materialet, der hedder ’Vær ikke bange for angsten’, samler for første gang viden om angst til de tre grupper: børn og unge, forældre og lærere, andre fagpersoner og frivillige under ét, så det nu er blevet lettere for alle at søge og finde viden og hjælp til at forstå og håndtere angst. Både materiale og undervisning er tilrettelagt i en tværfaglig forståelsesramme og tager afsæt i fagpersoners, forældres og frivilliges ønske om konkret viden om børn og unges angst, og hvad der kan gøres.

Materialet omfatter 4 universer til målgrupperne med hvert sine redskaber og en række dokumentarfilm, der følger børn og unge, som beskriver deres liv med angst, og hvordan det påvirker hele deres hverdag. Også forældre fortæller om, hvordan det opleves, når angst indtager familien. Desuden er der mange materialer og anvendelige redskaber til brug i skoler, fritidsområdet og andre steder, hvor børn og unge færdes.

Universerne indeholder anvendelig baggrundsviden, fakta, arbejdsredskaber og forslag til aktiviteter og dialog og hjælp til dagligdagen med angst. Der er også vejledning til fagpersoner om støtte og rådgivning til forældre og børn og unge.

Undervisningen indeholder blandt andet viden om angst og hvad den består af, de forskellige former for angst, tegn på angst hos børn og unge, hvornår har børn og unge brug for hjælp til at håndtere angsten og hvad kan lærere, pædagoger, forældre og frivillige gøre.

’Vær ikke bange for angsten’ samler for første gang viden om angst til de fire grupper børn og unge, deres forældre, lærere og andre, herunder frivillige, på ét sted. Det er nu blevet lettere for alle at søge og finde viden og hjælp til at forstå og håndtere angst.

Materialet omfatter 4 universer til målgrupperne med hvert sine redskaber og en række dokumentarfilm, der følger børn og unge, som beskriver deres liv med angst, og hvordan det påvirker hele deres hverdag. Også forældre fortæller om, hvordan det opleves, når angst indtager familien. Desuden er der materialer og redskaber, som frivillige og fagpersoner kan anvende.

Universerne indeholder anvendelig baggrundsviden, fakta, arbejdsredskaber og forslag til aktiviteter og dialog og hjælp til dagligdagen med angst. Der er ligeledes vejledninger om støtte og rådgivning til forældre, der har børn med angst.

Ensomhed: De tre former for ensomhed og sammenhængenen med skam, skyld og ydmygelse

Skam, skyld, pinlighed og ydmygelse – de tre former for ensomhed

Ensomhed

Fokus er på at blive bedre til at rumme udfordrende møder og samtaler med mennesker, der er ensomme på forskellig vis. I centrum er både de tre ensomhedsformer: den eksistentielle, den emotionelle og den sociale ensomhed og de tungt belastende følelser som f.eks. skam og skyld.

Vi ser især nærmere på begrebet skam, som et komplekst fænomen og en vanskeligt håndterbar følelse for os alle. Hvad er skam, hvordan opstår den, hvordan forstår og håndterer vi skam og de relaterede følelser?

Deltagerne har mulighed for at øve sig i at tolke og forstå ensomhedens og skammens mange udtryk og får enkle redskaber til at handle i forhold til andres ensomhed og skam. Desuden er der praktisk viden om vores fællesmenneskelige grundvilkår, og vi drøfter, hvordan vi blive bedre til at møde og tale med ensomme mennesker, så de oplever sig set, hørt og forstået.

Indhold

At være ensom er ikke det samme som at være alene! Og ensomhed kan ikke snakke bort. Ensomhed er et vilkår, der gælder for de fleste af os, men nogle er bedre til at mestre den end andre. Ensomhed er tæt knyttet til sygdom og død, kriser, social isolation, mangel på relationer, mangel på ord og følelsen af ikke at kunne ændre sin egen situation.

Vi ser nærmere på de områder, der på forskellig vis indeholder varierende grader af tunge følelser som skam, f.eks. psykisk sygdom i familien, overgreb, angst, selvskader, skilsmisser, spiseforstyrrelser med flere – og som alle hænger tæt sammen med oplevelser af ensomhed.

Vi arbejder med oplevelsen af ensomhed hos mennesker i forskellige livssituationer og med dig som frivillig i forhold til at rumme og håndtere ensomhed og skam.

Målgruppe

Kurset er til frivillige, der ønsker at få viden om og redskaber til at være sammen med ensomme mennesker, der ofte oplever at have vanskeligt ved at håndtere egen skam og ensomhed.

Vi vil beskæftige os med

De tre måder, som mennesker kan være ensomme på
Hvordan forstår vi skam og skyld
Hvorledes kan vi håndtere skam – egen og andres
Hvordan vi som fagpersoner kan møde ensomme
Personlig kommunikation og spørgsmålstyper
Øvelser i at kunne rumme brugeres oplevelse af meningsløshed og ensomhed
Øvelser i at tale med ensomme
Hvad vi skal være opmærksomme på, og hvilke grænser (egne og andres) vi skal respektere
Hvordan vi får sagt de rette ord i rette tid til den rette person
Træning i at formulere og udtrykke de nødvendige spørgsmål i følelsesladede samtaler

Form

Kurset veksler mellem oplæg, dialog og øvelser. Alle vil få mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer og oplevelser fra det faglige arbejde.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?

’Ensomhed og skam’ kan organiseres som temadag, 2-dages eller 3-4 dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

De moderne afhængigheder: Afhængig af spil, mad, motion, cutting, sex, shopping, internet…

Moderne afhængigheder
Vi afklarer begrebet psykisk afhængighed og hvad der kendetegner de moderne afhængigheder. Målet er at blive bedre til at forstå og håndtere samtaler med mennesker, der er på vej ind i en psykisk afhængighed eller allerede er tynget af en eller flere former for afhængighed. Fokus er på redskaber til at håndtere og handle i forhold til de ofte tunge eller svære samtaler med mennesker i en afhængighedssituation.

Indhold
At møde mennesker, der er afhængige, er en stor udfordringer. Hvordan rummer vi situationerne og følelserne? Hvordan kommer de forskellige afhængigheder til udtryk? Hvordan kan frivillige tale med og rådgive mennesker om deres afhængighed? Hvordan kortlægger vi afhængigheden? Hvad skal vi være specielt opmærksomme på? Vi fokuserer primært på de moderene afhængigheder og i mindre grad på de ’klassiske’ typer af afhængighed som f.eks. af narko, alkohol eller medicin. Viften af moderne afhængighed er bred, lige fra afhængighed af internet, sund mad og motion, sex, shopping eller arbejde til spil (ludomani) og selvskader (cutting). Deltagerne medbringer erfaring med forskellige former for psykisk afhængighed, og alle deltager i enkle øvelser.

Målgruppe: Frivillige
Kurset er til frivillige, der ønske at vide noget mere om de mange moderne psykiske afhængigheder, der præger flere og flere mennesker, især den yngre del. I ønsker at blive bedre til forstå og håndtere dem, der er ramt af en eller anden form for psykisk afhængighed. Kurset er specielt til frivillige, der møder mennesker med en eller anden form for afhængighed.

Kurset giver
✔  viden om de mange moderne psykiske afhængigheder
✔  skærpet fokus på afhængighed af (penge)spil og selvskader
✔  eksempler på følelsesmæssige problemstillinger hos afhængighedsramte
✔  redskaber til at håndtere vanskelige samtaler
✔  træning i at udtrykke nødvendige spørgsmål og kortlægge afhængigheden
✔  redskaber til at vurdere alvor og risiko
✔  mulighed for at drøfte eksempler fra egen hverdag

Form
Kurset veksler mellem oplæg, dialog og nogle praktiske eksempler og øvelser. Vi tager blandt andet udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og oplevelser fra det frivillige arbejde for at gøre det besværlige, nødvendige og ofte følelsestunge mere håndterbart.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?
’De nye afhængigheder’ kan organiseres som 1-dags temadag eller 2-dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Livets grundudfordringer: Døden, meningsløsheden, ensomheden og friheden

De fire grundudfordringer
Kernen er at blive bedre til at håndtere svære samtaler med mennesker, der er ramt af livets store udfordringer og spørgsmål. Det er blandt andet eksistentielle, sociale og følelsesmæssige af de fire grundudfordringer, og deltagerne får mulighed for at øve sig i at tolke og forstå de mange forskellige udtryk og udfordringer, som livet giver os alle.

Indhold
Fokus er på enkle redskaber til at forstå og handle i forhold til andres oplevelser med døden, det meningsløse, ensomheden og friheden til at vælge sit liv (fra) og sine handlinger. Der er praktisk viden om vores fællesmenneskelige vilkår både filosofisk og psykologisk, og vi drøfter, hvordan man kan møde og tale med mennesker midt i livets mange udfordringer – så de oplever at blive set, hørt og forstået. Følelsen af meningsløshed og uretfærdighed er ofte følgesvend til oplevelser med døden, ligesom de forskellige former for ensomhed kan være tæt knyttet til sygdom og død, social isolation, mangel på relationer og følelsen af ikke at kunne ændre sin egen situation. I disse situationer udfordres vores frihed som mennesker. Vi arbejder med oplevelserne, følelserne og tankerne hos mennesker i forskellige livssituationer – og vi arbejder med at rumme og håndtere de tunge livsudfordringer.

Målgruppe: Frivillige
Kurset henvender sig til frivillige, der ønsker at få viden om og redskaber til at forstå og rådgive mennesker i en af livets mange personligt belastende situationer eller perioder. I ønsker at blive bedre til at rumme og samtale med mennesker, der kæmper med en eller flere af livets grundudfordringer: døden, meningsløsheden, ensomheden og friheden.

Vi beskæftiger os med
✔  Hvordan kan vi forstå livets grundudfordringer
✔  Hvad tænker vi hver især om de fire udfordringer
✔  På hvilke måder mennesker kan være ensomme
✔  Hvordan vi som frivillige kan møde mennesker i svære livssituationer
✔  Personlig kommunikation og spørgsmålstyper
✔  Øvelser i at kunne rumme andres oplevelse med død, meningsløshed og ensomhed
✔  Hvilke udfordringer ligger der i den menneskelige frihed til at vælge til og fra
✔  Øvelser i at tale sammen om de store emner
✔  Hvad vi skal være opmærksomme på
  Hvilke grænser (egne og andres) vi skal respektere

Form
Kurset veksler mellem oplæg, dialog og øvelser. I vil få mulighed for at tage udgangspunkt i jeres erfaringer og oplevelser fra det frivillige arbejde.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?
’Livets grundudfordringer’ kan organiseres som heldagskursus eller 2-dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Konfliktkommunikation: De besværlige samtaler. Konfliktkommunikation m/ træning

Baggrund
I dag er borgere og brugere i mødet frivillige tilbud betydeligt mindre autoritetstro end tidligere. Flere og flere oplever at få sat spørgsmålstegn ved deres konkrete indsats – og de bliver oftere direkte kritiseret eller endnu værre nedgjort. Borgerne er tilsyneladende blevet mindre tålmodige – og de ønsker en høj grad af tilgængelighed ’her og nu’, individuelt tilpassede tilbud og løsninger samt svar på alle deres vanskelige spørgsmål. At blive kritiseret, nedgjort, truet, råbt ad, skubbet til eller forurettet på andre måder er især en personlig udfordring. Det er mig, der bliver ramt – og ikke så meget min faglighed, min frivillighed eller min organisation. Vi har alle stærke og svage sider i vores kommunikation med forskellige ’typer’ – og vi kan alle blive bedre til at håndtere den besværlige kommunikation.

Vi beskæftiger os med
✔  Hvordan anerkender jeg den andens argument uden at anerkende handlingen?
✔  Hvordan nedtrapper jeg ved at ’gå med’ borgeren/brugeren uden at give ret?
✔  Hvad kan jeg gøre for ikke at lade mig ’rive med’?
✔  Hvordan bruger jeg mine kollegaer?
✔  Hvordan forebygger jeg konflikter?
✔  Hvordan erkender jeg, at jeg ikke kan gøre alle tilfredse med alting altid?

Temadag med træning: Frivillige
Deltagerne samtaletræner på skift med en borger/bruger ageret af en skuespiller. Samtalernes emner tager afsæt i konkrete og genkendelige eksempler fra jeres hverdag – og de andre deltagere inspireres til at hjælpe og støtte hinanden med refleksion. Dagen indledes kort med viden om konfliktkommunikation, redskaber, eksempler og ’opvarmning’. Herefter samtaler deltagerne på skift med en skuespiller i rollen som en borger/bruger – mens vi i fællesskab reflekterer og justerer. Dagen afrundes med opsamling og idéer til at arbejde videre med. Vi tager udgangspunkt i jeres specifikke behov op oplevelser – og vægter således jeres konkrete historier meget højt.

Temadagen kan udvides til 2 dage
Her vil indholdet på førstedagen være uddybende teori, redskaber og dialog om konfliktforståelse og konfliktkommunikation – altid med udgangspunkt i jeres egne eksempler. Dag to vil primært være udvidet én til én træning med en eller flere skuespillere.

Mere livsmod: Om selvmordsadfærd, anden svær mistrivsel og hvad gør vi...

Selvmordsadfærd
Kurset har fokus på konkret viden om kriser og selvmordsadfærd, og deltagerne lærer at blive bedre til at rumme og føre samtaler med mennesker med selvmordstanker eller som har oplevet selvmordsadfærd tæt på. Der indgår øvelser i at tolke og forstå de følelsesladede møder med mennesker i svære livssituationer. Deltagerne får forståelse for tabuet og tavsheden, der omslutter disse vanskelige livssituationer, og deltagerne får redskaber til at håndtere både egen og andres tavshed og følelser, der knytter sig dertil. Desuden vil vi aflive mange af de forestillinger og sejlivede myter, som stadig findes på området.

Indhold
Som frivillige møder vi nogle gange mennesker, der oplever, at de har det så svært, at de overvejer at tage deres eget liv. I ønsker jer flere redskaber til at gøre situationen bedre for disse mennesker og for jer selv. I har måske spørgsmål, I ikke får stillet; tanker, I ikke får luftet; følelser, I lukker inde og oplevelser, I ikke får sat ord på. Vi har alle erfaringer af denne karakter – og når vi ikke får talt om de nødvendige og også ofte tunge og følelsesladede emner, skaber vi usikkerhed både hos brugeren og os selv.

Målgruppe: Frivillige
Kurset er til frivillige, der ønsker at blive bedre til at håndtere og rumme situationer og samtaler, hvor svær mistrivsel eller selvmordsadfærd er til stede. Specielt er kurset til jer, der jævnligt taler med mennesker om alvorlige og tunge emner, og som gerne vil lære noget om, hvordan man som frivillig taler med og rådgiver mennesker i vanskelige livskriser.

Kurset giver
✔  redskaber til at forstå og rumme mennesker med selvmordsadfærd
✔  viden om selvmordsadfærd, kriser, tavshed og myter
✔  genkendelige eksempler på situationer, som frivillige kan komme ud for
✔  idéer og inspiration til at få sat ord på de ting, som vi helst vil undgå
✔  træning i at formulere og udtrykke nødvendige spørgsmål i følelsesladede samtaler
✔  øvelser i at være i andres krise – at kunne være i den smertefulde livsfase
✔  viden om, hvordan du bliver bedre til at kommunikere med mennesker i krise
✔  mulighed for at drøfte eksempler fra din egen hverdag

Form
Kurset veksler mellem oplæg, dialog og praktiske øvelser, hvor vi blandt andet vil tage udgangspunkt i deltagernes erfaringer og oplevelser fra det frivillige arbejde for at gøre det besværlige, nødvendige og følelsestunge lidt enklere.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?
’Mere livsmod’ kan organiseres som temadag, 2-dages eller 3-4 dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Ludomani & spil om penge: Afhængighed af spil om penge

Ludomani

På kurset ser vi på begrebet ludomani og på, hvad der kendetegner en afhængighed af spil, især om penge. Deltagerne bliver bedre til at forstå og håndtere samtaler med mennesker, der er på vej ind i et problematisk forhold til spil om penge eller allerede er fanget af spillet. Fokus er på redskaber til at håndtere og handle i forhold til de ofte vanskelige samtaler med mennesker, der oplever risiko- eller problemadfærd i forhold til spil om penge.

Indhold

At møde mennesker, der har et udfordrende forhold til spil eller måske allerede er afhængige, kan være en stor belastning for frivillige. Hvad er ludomani? Hvem tager spiller magten fra? Hvordan rummer vi mennesker med afhængighed? Hvordan kommer afhængigheden til udtryk? Hvad betyder det for den enkelte? Hvordan kan vi tale med og rådgive mennesker om spilafhængighed? Hvordan kortlægger vi graden af afhængighed? Hvad skal vi være specielt opmærksomme på?

Målgruppe: Frivillige

Kurset er til frivillige, der ønske at få konkret viden om den moderne afhængighed, som knytter sig til spil om penge – også kaldet ludomani. I ønsker at blive bedre til forstå og håndtere dem, der er ramt af eller på vej ud i en afhængighed af spil. Kurset er specielt til frivillig, der møder mennesker med denne problemstilling – enten i åben rådgivning, telefonrådgivning, rådgivning på internettet eller gennem andre omsorgsfunktioner.

Kurset giver

✔  viden om spil, pengespil og ludomani
✔  eksempler på problemstillinger og konsekvenser for afhængighedsramte
✔  redskaber til at håndtere følelsesprovokerende samtaler og samtidig bevare sin personlige integritet
✔  træning i at kortlægge afhængigheden og rådgive om den
✔  mulighed for at drøfte eksempler fra din egen hverdag

Form

Kurset veksler mellem oplæg, dialog og praktiske eksempler og øvelser. Vi tager blandt andet udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og oplevelser fra det frivillige arbejde.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?

’Ludomani – spil om penge’ kan organiseres som tematimer, heldagskursus eller 2-dages kursusforløb. I kan også vælge et foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Film & bog

Se mere om ’Spil for livet?’ under Eksempler.

Når tavsheden taler: Om at kunne tale om alt det svære (som vi helst undgår)

Når tavsheden taler

I centrum står et ønske om at blive bedre til at håndtere alt det, som vi helst undlader at tale om. Hvordan bliver vi bedre til at rumme og håndtere situationer, hvor tavshed og mangel på sagte ord er en udfordring? Vi ser på, hvordan vi bliver bedre til at tale med mennesker, der f.eks. er tavse på grund af en vanskelig livskrise og mangel på ord.

Indhold

Du vil gerne lære at blive bedre til at rumme samtaler med mennesker, der f.eks. er midt i en svær situation med dødsfald eller sygdom, har selvmordstanker eller måske har oplevet selvmord tæt på. Vi belyser, hvordan man kan øve sig i at tolke og forstå tavsheden, der omkranser de følelsesladede møder med mennesker i svære livssituationer. Du vil få en udvidet forståelse for den gode tavshed og redskaber til at håndtere både egen og andres tavshed. Du vil også få aflivet mange af de forestillinger og sejlivede myter, som stadig findes på området.

Vi går ofte rundt med spørgsmål, vi ikke får stillet; tanker, vi ikke får luftet; følelser, vi lukker inde; oplevelser, vi ikke får sat ord på og holdninger, vi ikke får givet udtryk for. ”Og så taler vi ikke mere om den sag”. Vi har alle den slags erfaringer – og får vi ikke talt om de nødvendige og også ofte tunge og følelsesladede emner, skaber vi tavshed og usikkerhed. Så får vi ikke sagt de rette ord i rette tid til den rette person.

Målgruppe: Frivillige

Kurset er til frivillige, der ønsker at få viden om og redskaber til at samtale med tavse mennesker, og som ønsker at blive bedre til at rumme og håndtere andre menneskers tavshed.

Vi beskæftiger os med

  • redskaber til at forstå og håndtere tavshed
  • aftabuisering af f.eks. selvmordsadfærd
  • almindelige og genkendelige eksempler på tavshed og hvordan vi rummer dem
  • idéer og inspiration til at få sat ord på de ting, som vi helst vil undgå
  • at kunne være i tavsheden og smerten
  • viden om hvordan vi bliver bedre til at bryde tavsheden
  • mulighed for at drøfte eksempler fra din egen hverdag

Form

’Når tavsheden taler’ kan organiseres som ½ eller 1-2 temadage. I kan også vælge et kort foredrag, som formidler det vigtigste af indholdet.

Film & bog

Se mere om ’Når tavsheden taler’ under Eksempler.

Omfang: temadag, kursus eller foredrag?

Kurset veksler mellem små oplæg, dialog og praktiske øvelser. Alle får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer og oplevelser fra det frivillige arbejde.

Fra mistrivsel til det, der er værre ... eller tilbage til trivsel og livet

Hvad skal vi som frivillige være opmærksomme på i forhold til de mange børn og unge med særlige behov, især psykiske lidelser og sårbarheder? Frivillige i mange forskellige organisationer møder netop ofte børn og unge med helt særlige behov og udfordringer.  

Hver eneste dag oplever mange børn og unge en knugende fornemmelse i maven og en følelse af, at de ikke kan finde deres plads i livet. Deres ensomhed og tristhed er dyb til trods for, at de er omgivet af fagpersoner, familie og venner.

Og det kan der være mange grunde til. De kan f.eks. have vanskeligt ved at forholde sig til belastende oplevelser som smerter, mobning, tab af et nært familiemedlem, angst, selvskade, spiseforstyrrelse, psykisk sygdom i familien og meget andet.

Derfor er mindst hver ottende ung ensom på forskellig vis og med vidtrækkende konsekvenser; f.eks. har i al fald hver femte skadet sig selv med vilje. Den enkelte har betydelig forhøjet risiko for invaliderende og psykosociale udfordringer og svær mistrivselsadfærd både nu og i deres fremtidige liv. Det kommer blandt andet til udtryk gennem manglende læring og frafald, forskellige former for afhængighed, angsttilstande, isolation, selvskader og i sidste ende tanker om at tage sit eget liv.

At opleve en både tankemæssig og følelsesmæssig ensomhed kan på den ene side være årsag til mistrivselsadfærd, f.eks. selvskade, og kan på den anden side være resultat af en specifik mistrivsel, f.eks. spiseforstyrrelse eller en følge af tab. Det er tit og ofte et åbent spørgsmål, om det f.eks. er den selvskadende adfærd, der medfører (mere) ensomhed og tristhed, eller om det er ensomheden, der medfører selvskadende adfærd.

Hvordan kan vi blotlægge dette ’hønen og ægget fænomen’ hos den unge – sammen med den unge?

Dette foredrag eller temadag giver en introduktion til en række mistrivselsformer – lige fra de tre former for ensomhed over angst og tab til spiseforstyrrelser, selvskader og selvmordsadfærd. Hvad er det, hvem er det og hvad kan vi gøre?